Alm. og Hybrid RajgræsAlmindelig rajgræs udgør hjørnestenen i de danske frøblandinger på grund af det høje udbytte og den gode kvalitet. Hybridrajgræs indgår i et stigende antal blandinger fordi nye sorter giver helt nye muligheder for denne art.
Almindelig rajgræs - grundstammen i blandingerne
Novello - nyhed 2012
NOVELLO, som er en middeltidlig tetraploid sort af almindelig rajgræs, leverer kvalitet hele vejen med en foderværdi helt i top. Udbyttet af foder er desuden meget højt.
Triple Crown sorterne fra DLF-TRIFOLIUM
Calvano 1 - middeltidlig almindelig rajgræs, diploid
Option - middeltidlig almindelig rajgræs, diploid
Pastour - sildig almindelig rajgræs, diploid
Polim - sildig almindelig rajgræs, tetraploid
Maurice - sildig almindelig rajgræs, tetraploid
Læs mere om DLF Triple Crown her
Rustresistens i fokus
Rajgræssorterne fra DLF-TRIFOLIUM bliver alle afprøvet i Frankrig for at undersøge resistensen overfor rust, og kun sorter med høj resistens kommer videre i forsøgene. På billedet ses en resistent sort til venstre sammenlignet med en modtagelig sort.
Sorter af almindelig rajgræs 2012
Mere informaion om arten almindelig rajgræs
Hybridrajgræs – en art med flere muligheder
Egentlig er der ikke tale om en hybrid, men om en artskrydsning mellem italiensk rajgræs og almindelig rajgræs hvor afkommet kan ligne den ene eller den anden af de to ”forældre” mere eller mindre. Der er altså forskel i sorternes egenskaber.
| Type |
Eksempler |
Vigtigste egenskaber |
| Tidlig |
Marmota |
Tidlig vækst om foråret, tidlig skridning, meget højt udbytte |
| Mellemform |
Solid |
Til slæt – evt. afgræsning, højt udbytte, hurtigvoksende, vinterfast |
| Almindelig rajgræs |
Storm
Lampard |
Til afgræsning og slæt, højt udbytte, vinterfast |
LAMPARD - til slæt og afgræsning
Hybridrajgræs Lampard er af samme type som Storm, dvs. den ligner almindelig rajgræs mest. Det kan ses på persistensen, der er god, og foderværdien, som er i top. Udbyttet lå i forsøgene over almindelig rajgræs i alle tre afprøvningsår. Perioden mellem vækststart om foråret og skridning er forholdsvis lang - det giver høj foderværdi i en periode hvor der kan høstes et stort udbytte i marken.
MARMOTA – tidlig
De kendte sorter af hybridrajgræs, f.eks. Storm og Solid, har middeltidlig skridning. Marmota er derimod tidlig og passer derved til slætblandinger hvor der er ønske om stort og tidligt 1. slæt. Rustresistensen er god og Marmota er meget persistent.
STORM - noget for sig selv
Storm, som er en Triple Crown sort (se mere her), ligner almindelig rajgræs mest, det vil sige den har god holdbarhed (persistens) og er egnet til afgræsning. Fra italiensk rajgræs har Storm samtidig fået evnen til at yde et meget højt udbytte. Der er en forholdsvis lang periode mellem starten på væksten om foråret og tidspunktet for skridning, så kvaliteten af græsset forbliver god længe på det tidspunkt af året, hvor græsvæksten fra naturens hånd er stor. Det giver mulighed for høj kvalitet, stort 1. slæt og stor mængde græs til rådighed for græssende dyr.
SOLID – fleksibel mellemform
Solid ligger typemæssige midt mellem italiensk og almindelig rajgræs. Det giver på den ene side meget højt udbytte og tidlig forårsvækst og på den anden side middeltidlig skridning, god tæthed og høj fordøjelighed. Kort sagt er Solid en meget fleksibel sort, som givet et stort 1. slæt med høj foderværdi, men som også kan udnyttes til afgræsning senere på sæsonen.
Mere information om arten hybrid rajgræs