Hvad er sneskimmel? 

Sneskimmel er en græssygdom forårsaget a en svamp med det videnskabelige navn, Microdochium nivale. Svampen har den særlige egenskab, at den kan vokse ved temperaturer helt ned til minus 6 grader C. Ved 0 grader C trives den så fortrinligt, at den kan skade græsset i voldsom grad. Ofte er græsset visnet i store pletter, og nogle gange er pletterne vokset sammen og dækker hele plænen. Du får en grøn græsplæne igen ved at vertikalskære græsplænen, når græsset er i vækst, dvs. når du har klippet det et par gange. Herefter skal du efterså og gøde plænen. Læs mere om sneskimmel.

Hvornår skal plænen klippes første gang om foråret?

Græsset begynder at gro, når temperaturen når op over 7 grader. Det sker i løbet af april, hvorefter græsklipningen begynder. Ved årets første klipninger bør slåmaskinens skær indstilles til en klippehøjde på mindst 4 cm for at give græsplanterne en chance for at komme i god vækst. I takt med at det bliver lunere, sættes klippehøjden ned til 3 cm.

Hvor kommer mos fra?

Mos er plantearter, der trives godt under fugtige, skyggefulde og næringsfattige betingelser. Altså de modsatte forhold af det, græsplanterne godt kan lide. Er der meget mos i plænen, er det et sikkert tegn på, at vækstbetingelserne ikke er optimale for græsset. Du kan fjerne mosset, men hvis du ikke samtidig forbedrer vækstbetingelserne for græsplanterne på bekostning af mosset, kan du være helt sikker på, at mosset kommer igen. Hvis du vil bekæmpe mosset ad kemisk vej, kan du anvende jernvitriol. 1 kg jernvitriol opløses i 10 l vand og rækker til 100 kvadratmeter græsplæne.

Græsplanter begynder at vokse i det tidlige forår. På det tidspunkt har de brug for næring, og derfor er det vigtigt at gøde plænen i løbet af april. Der er mange forskellige gødninger på markedet, så det er vigtigt at læse instruktionen på emballagen grundigt, før du spreder gødningen på plænen. For meget gødning kan give alvorlige svidninger. Det er nemmest at gøde sin plæne med langtidsvirkende gødning, der frigøres i løbet af sæsonen, så græsplanterne altid har den mængde næring til rådighed, de har brug for. Langtidsvirkende gødning gives kun en enkelt gang hver sæson, evt. to gange, hvis man fjerner græsafklip, hver gang plænen bliver klippet.

Hvis plænen er blevet ujævn med nedsunkne partier og pletter, hvor græsset er slidt, er det en god ide at give en topdressing. En topdressing er en blanding af muldjord, grus, kompost og græsfrø, der lægges i et tyndt lag, maksimalt ½ cm, på plænen, så ujævnhederne udjævnes. Topdressing kan gives enten forår eller efterår, når der er gode spiringsbetingelser og kan med fordel kombineres med en egentlig eftersåning af plænen.

Med eftersåning fornyer og forynger du din plæne, så den altid er tæt og frodig over det hele. Derfor er det en god vane at efterså plænen en gang hvert år enten forår eller efterår. Først klipper du plænen tæt og river den grundigt igennem, så alt løst materiale fjernes fra overfladen. Derefter udsås græsfrø til eftersåning jævnt over plænen. Den rigtige ® til eftersåning er en frøblanding, der er særligt velegnet til eftersåning, fordi frøene er konkurrencedygtige og derfor etablerer sig godt mellem de eksisterende græsplanter. Du skal kun bruge halvt så meget græsfrø til eftersåning, som du bruger til nyetablering af en plæne.

En veletableret plæne bliver med årene meget tæt og kompakt. Mellem græsplanterne dannes et filtlag af mos og planterester, der også er med til at hindre, at der kommer luft til planternes rødder. Luft i jorden er en forudsætning for god plantevækst. Du kan genskabe de gode luftforhold ved at lufte ud i plænen. Det udføres nemmest med en plænelufter, en vertikalskærer eller en decideret græsrive, der renser ud mellem græsplanterne med en kraftig ”rivning”, mens den kører hen over plænen. En plænelufter kan lejes, hvis ikke man selv ønsker at investere.

Hurtig og ensartet spiring er en forudsætning for, at en nysået plæne etablerer sig godt. Derfor er det vigtigt, at spiringsbetingelserne er optimale på det tidspunkt, man sår sine græsfrø. Spiringsbetingelserne er gode, når jorden er lun men ikke gloende varm, og fugtigheden er høj. De forhold er til stede forår og efterår. Derfor er det bedst at så græs i april-maj eller august-september.

Skal græsplænen vandes?

Det er uhyre sjældent, det er nødvendigt at vande græsplænen. Den kan komme til at se meget tør og brun ud i tørkeperioder, men så snart der kommer en byge, bliver den grøn og frisk igen. Hvis man først begynder at vande plænen, er det vanskeligt at stoppe igen, fordi græsplanterne vænner sig til at kunne finde vand i de øverste jordlag. Undlades vanding, søger rødderne i dybden for at finde vand, og det styrker plænen, så den er bedre rustet til tørre perioder. Hvis du vil vande plænen er det vigtigt at vande grundigt med lange mellemrum frem for at sjatvande. Det gør mere skade en gavn. Vand fortrinsvis om aftenen, når fordampningen er lav, eller udnyt en stille byge til at supplere med vandingsvand, så plænen bliver vandet ordentligt igennem.

Hvor tit skal plænen klippes?

Plænen skal klippes, når den trænger til det, dvs. før græsset bliver for langt. Det er vanskeligt at sige, præcist hvor tit, det skal ske, for det afhænger af klima og vækstbetingelser i øvrigt og af den græsblanding, der er valgt til plænen. Den rigtige ® græsplæne indeholder langsomtvoksende græsarter, der betyder 25% færre klipninger end en lavprisblanding. Når plænen er kommet i god vækst i foråret, skal den normalt klippes med en uges mellemrum, mens der kan gå længere tid mellem klipningerne i tørkeperioder midt på sommeren. Hvis det bliver meget tørt, er det en god ide at sætte klippehøjden op til 4 cm, så græsplanterne ikke svækkes unødigt. Det er en god tommelfingerregel, at man aldrig må klippe mere end 1/3 af bladlængden.

Skal græsafklip rives sammen?

Når græsplænen klippes regelmæssigt, er der ingen grund til at rive græsafklip sammen. Tvært imod. Græsafklippet er fyldt med næringsstoffer, der lige så godt kan føres tilbage til jorden. Lad det bare ligge, og lad naturen gøre arbejdet. Hvis græsset derimod er blevet meget langt, er det en god ide at fjerne afklippet, der ellers vil lægge sig i et tykt lag på plænen og blokere for lys og luft til græsplanterne. Græsafklip er godt i komposten, når det blandes med andre planterester.

Hvad er hekseringe?

Hekseringe er cirkelformede farveforandringer i plænen. De opstår, fordi der vokser svampe i plænen. Når svampenes underjordiske dele nedbrydes, frigiver det næring til græsset, der bliver mørkegrønt og kraftigt på indersiden af ringen. I selve ringen vokser svampene og forbruger alt det vand og næring, de kan komme til, så græsplanterne i ringen dør. Hvert år vokser svampene længere væk fra cirklens centrum for at finde ny næring. Med tiden vokser hekseringen altså ud af haven, men indtil da er der ikke andet at gøre end at finde sig i dem.

Hvordan slipper man af med ukrudt i græsplænen?

Når ukrudtet først har etableret sig i plænen, er den bedste måde at slippe af med det på at gå i gang med lugearbejdet. Det er håndarbejde, med mindre der er tale om mælkebøtter, der stikkes med en kniv eller et mælkebøttejern. Sørg for at hele roden kommer med op, ellers kommer planten hurtigt igen. Ukrudt i plænen er et tegn på, at græsset ikke har optimale vækstbetingelser. En tæt, stærk plæne er mindre plaget af ukrudt, fordi ukrudtsplanterne ikke kan etablere sig i græstæppet, hvor græsplanterne er de stærkeste i konkurrencen om lys, vand og næring. Når du gøder din plæne, styrker du græsset på bekostning af ukrudtsplanterne, så en god gødningspraksis er også en del af kampen mod ukrudtet.

Hvornår skal plænen klippes sidste gang om efteråret?

Græsset holder op med at vokse, når temperaturen falder. Først i oktober, kan græsslåmaskinen normalt sættes væk for vinteren. Når du har klippet sidste gang for i år, må græsset gerne vokse omkring 1 cm endnu. Det giver de stærkeste planter, og dermed den mindste risiko for vinterskader.

Må der ligge visne blade på plænen?

Det er en god ide at feje eller rive visne blade og totter af græsafklip på plænen sammen og lægge det på kompostbunken i stedet. Et tæt lag visne blade på plænen kan give skader, fordi det holder lys og luft væk fra græsplanterne.

Skal græsplænen rives før vinteren?

Hvis du river plænen godt igennem med en rive eller mosrive før vinteren, kradser du grundigt op i det filtlag af mos og visne planterester, der er skabt mellem græsplanterne. Det giver fornyet energi til plænen, fordi det giver lys og luft mellem planterne.

Der er små bunker af jord formet i tynde pølser på plænen.

Hvad er det?

De små ”jordbunker” er ormenes ekskrementer. De gør ingen skade – tvært imod. Fej plænen med en stiv kost eller riv den med en løvrive, så ekskrementhobene fordeles jævnt og føres tilbage til jorden.

Hvad gør man ved nedsunkne, våde pletter i plænen?

De våde pletter skyldes, at der er meget vand i jorden, der har svært ved at komme væk. Det er nødvendigt at dræne jorden, dvs hjælpe vandet væk. I en frostfri periode kan du ved hjælp af en greb stikke lodrette huller i plænen i det angrebne område, så vandet får lettere ved at dræne ned i de dybere jordlag.

Må man gå på græsset om vinteren?

Man må gerne, men plænen har bedst af at færdslen begrænses så meget som muligt. Især i fugtige perioder med tøvejr og i perioder med rimfrost eller barfrost kan man forårsage skader på plænen ved for meget færdsel, fordi den våde jord trykkes sammen, når man går på den.

Hvorfor får man foretaget en jordbundsanalyse?

Hvis græsplænen trods alle anstrengelser ikke trives, kan forklaringen være ubalance i jordbundens næringsindhold. Den nemmeste måde at kaste lys over problemet er at foretage en jordbundsanalyse, der præcist viser, hvilke næringsstoffer der findes i jorden samt i hvilken mængde, og desuden viser jordens surhedsgrad. Du kan få mere at vide om jordbundsanalyser i havecentret eller hos haveselskabernes konsulenter.