Print

Alm. rapgræs som...

Alm. rapgræs som græsukrudt i frømarkerne

Problemerne med alm. rapgræs som græsukrudt bliver stadig større. I visse arter er alm. rapgræs som ukrudt ompløjningsårsag. Det går også ud over udbyttet i bl.a. alm. rajgræs, men også i strandsvingel og hundegræs, hvis ukrudtstrykket af alm. rapgræs er stort. Forsøg viser, at frø af alm. rapgræs bevarer spireevnen i adskillige år, og bekæmpelsen heraf er et langt, sejt træk.

Uønsket græsukrudt er ofte en begrænsning for valg af frøafgrøde. På trods af stadig tilgang af nye produkter til bekæmpelse af græsukrudt bliver problemerne med græsukrudt stadig større.

En af de græsarter, vi i disse år ser invadere frømarkerne, er alm. rapgræs, siger Birthe Kjærsgaard, avlschef, DLF-TRIFOLIUM A/S.

I engrapgræs er det ompløjningsårsag, da alm. rapgræs ikke kan renses fra engrapgræs. I andre frøafgrøder er alm. rapgræs udbyttereducerende og kan i nogle situationer medføre store udbyttetab. Et udbyttetab på 50% på grund af alm. rapgræs kan godt forekomme. Meget forurenede afgrøder ser vi både i rajgræs, hundegræs, engsvingel og strandsvingel, forklarer Birthe Kjærsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S.

Bekæmpelse
Bekæmpelsesstrategi i vintersæd uden udlæg

I marker med græsukrudt er én tidlig græsukrudtssprøjtning i vintersæden ikke nok, hvis græsukrudtstrykket skal reduceres. Strategien kan enten være to sprøjtninger i efteråret eller en sprøjtning i efteråret og en opfølgende sprøjtning i foråret. Den anden sprøjtning kan i nogle tilfælde reduceres til en sprøjtning af forpløjninger og i lavninger samt andre fugtige områder, men pas på! De forurenede pletter er altid større, end man regner med. Anvendelse af to produkter med forskellig virkemekanisme reducerer risikoen for resistensdannelse. To forskellige virkemekanismer kunne f.eks. være Boxer og Stomp i efteråret og Hussar, Monitor eller Primera i foråret.

Sædskifte og jordbehandling

Jo flere vårafgrøder des mindre alm. rapgræs, men da alm. rapgræs er flerårigt, kræver det, at intet alm. rapgræs (gamle planter) får lov til at gro igen og sætte frø i vårafgrøden.

Har der i en afgrøde været alm. rapgræs, som har smidt frø i marken, gælder det om at få frøene til at spire, før frøene vendes ned i jorden. Der er ikke spirehvile i alm. rapgræs. I et fugtigt efterår er det derfor godt at lade frøene ligge ovenpå jorden i så lang tid som muligt. Jo mere vand jo bedre for det sætter spireprocessen hurtigt i gang. I et efterår med mindre nedbør klarede man før i tiden græsukrudtsproblemerne med stubharven.

Alm. rapgræs i udlægsmarken

Primera er godkendt til hvede og vårbyg med udlæg af rødsvingel og engsvingel. Samme mulighed er ikke godkendt til strandsvin­gel og hundegræs, men kan anvendes for egen risiko, da Primera jo er godkendt i kornet. I praksis er strandsvingeludlæg ikke hæmmet i betydelig grad af Primera, hvor hundegræs ser ud til at påvirkes lidt mere end strandsvingel.

Alm. rapgræs i frømarken
Alm. rapgræs i engrapgræs er ompløjningsgrund
Har der været alm. rapgræs i engrapgræssets udlægsmark, bør ompløj­ningsbeslutningen tages, før der ofres mange penge og energi på at forsøge at fjerne veletablerede planter af alm. rapgræs. Vi har i dag ingen effektive midler til at bekæmpe alm. rapgræs i engrapgræs, hvis planterne allerede har tuestørrelse. Nyfremspirede planter af alm. rapgræs bekæmpes både med Boxer, Stomp og Hussar, men kun planter med max. 4-5 blade. Reglone har visse år god effekt på alm. rapgræs og kan reducere frømængden med op til 50 – 75%, når det bliver rigtig vinter kort efter behandlingen, men det kan man jo ikke bestille! Er du i tvivl om, det var alm. rapgræs, der stod og tittede op igennem dæksædsafgrøden, så kontakt din frøavlskonsulent og få udlægget tjekket.

Ved større forekomst af alm. rapgræs i rajgræs, hundegræs og strandsvingel bør frøafgrøden ompløjes.

Alm. rapgræs i almindelig rajgræs
Premiera kan anvendes i foråret med off-label godkendelse. Boxer kan anvendes til bekæmpelse af nyfremspiret alm. rapgræs i efteråret med off-label godkendelse.

Alm. rapgræs i hundegræs
Primera kan i efteråret anvendes med off-label godkendelse.

Alm. rapgræs i rødsvingel og stivbladet svingel
Fusilade og lignende produkter kan anvendes i efteråret og i foråret og bekæmper alm. rapgræs 100%.

Alm. rapgræs i flereårs-frømarker
Der bliver kun mere alm. rapgræs med årene i en frøafgrøde uafhængigt af, hvor meget der ofres på kemien! De gamle planter overlever, og nye spildfrøplanter vil altid komme til.

Fakta om alm. rapgræs Varighed Alm. rapgræs er en flerårig plante, som gror i løse tuer. Rodsystemet er meget forgrenet men ret overfladisk. En plante af alm. rapgræs kan stort set altid hives op med roden, selv under tørre forhold. Plantens overjordiske skud kan ligge hen ad jorden og slå rod. Alm. rapgræs er med sit overfladiske rodsystem meget afhængig af fortløbende, god vandforsyning. Krav til etablering Alm. rapgræs skal vernaliseres og dermed igennem en vinter for at danne frøstængler. Selv ved meget sen fremspiring i efteråret vil planten den følgende vækstsæson danne frøbærende skud. Fremspiringen af alm. rapgræs har været ualmindelig stor i efteråret 2004 - sikkert fordi der var rigelig nedbør i efteråret 2004 i forhold til de foregående år. I denne vækstsæson har man set alm. rapgræs i marker og på ejendomme, hvor denne ukrudtsplante ikke er forekommet tidligere. Tidlighed Alm. rapgræs gror meget tidligt til i foråret og modner også af meget tidligt. Allerede i slutningen af juni måned har planterne dannet modent frø. Konkurrencemæssigt har planten en fordel i, at den udvikles og optager vand og næring tidligt på vækstsæsonen, før kulturafgrøden starter væksten. Specielt alm. rajgræs, men også strandsvingel og hundegræs hæmmes stærkt i det tidlige forår, hvor ukrudtstrykket af alm. rapgræs er stort. Frøene Frøene er meget små, ca. 2/3 størrelse af engrapgræs. 1.000 frø vejer 0,22 gram. Alm. rapgræs er meget spildsomt. Frøene på de stængler, som står ovenud af afgrøden, drysser af. Frøene på de stængler, som er gået i leje ned i afgrøden, spredes med mejetærskeren, når den forurenede afgrøde høstes. Bekæmpelse af alm. rapgræs er altså et langt sejt træk. Frøenes holdbarhed i jord På Flakkebjerg har man undersøgt frøenes overlevelsesevne i jorden. Desværre holder frøene spireevnen i jorden igennem adskillige år. I forsøg, hvor frøene var lagt i 25 centimeters dybde i 3 år, viste det sig, at 12% af alm. rapgræsfrøene holdt spireevnen. Samme tal for engrapgræsfrø var 6%. På Flakkebjerg udføres for øjeblikket yderligere undersøgelser med alm. rapgræs og frøenes spireevne i forskellige sammenhænge.

Publiceret den 24/8-05